Vi leder så ofte efter den perfekte kærlighed fra bøger og film, at vi går forbi levende, varme, men fejlbehæftede forhold.
Jagten på perfektion i følelser forvandler en partner fra en person til et projekt, der for evigt kræver revision, og hvert skænderi hæver det til rang af fatal uforenelighed snarere end en almindelig menneskelig uenighed, ifølge korrespondenten for .
Bag denne perfektionisme gemmer der sig ofte en barnlig frygt: Hvis jeg begår en fejl eller ikke vælger den bedste partner, vil jeg miste kærligheden. Så vi leder efter fejl, sammenligner vores forhold med andre og dyrker kronisk utilfredshed.
Pixabay
Vi er bange for at acceptere en simpel sandhed – ægte intimitet opstår ikke på grund af fejlfrihed, men på grund af evnen til at forhandle med ufuldkommenhed. Eksperter siger, at den perfektionistiske tilgang kastrerer følelser og erstatter dem med endeløs revision.
Du holder op med at føle glæden ved bare at have nogen omkring dig, fordi din hjerne har travlt med at lave en liste: hvad de gjorde forkert, hvor de kom til kort, hvordan de skulle have handlet. Kærlighed bliver hårdt arbejde for at opnå en mytisk standard.
Den konstante indre monolog om, hvordan tingene “burde være”, blokerer for evnen til at se tingene, som de er. Du kan have en loyal, venlig person omkring dig, men ikke sætte pris på dem, fordi de ikke passer ind i det opdigtede billede af en prins på en hvid hest eller en altid smilende, perfekt elskerinde.
Denne blindhed over for ægte værdighed er hovedårsagen til, at man føler sig ødelagt. Psykologer anbefaler, at man flytter fokus fra den perfekte partner til en partner, der er god nok.
God nok betyder ikke “så som så”. Det betyder pålidelig, respektfuld, i stand til dialog og oprigtig hengivenhed.
Dette er en rigtig person af kød og blod, ikke et stykkevis ideal, der er sat sammen af dine fantasier og din frygt. Når du giver dig selv og din partner tilladelse til at være ikke-ideelle, kommer der en utrolig lettelse ind i forholdet.
Du kan endelig slappe af, holde op med at spille en rolle og være dig selv – træt, nogle gange irriteret, sjov, mærkelig. Det er i denne autenticitet, at den dybde, der mangler i perfekte, men livløse parforhold, opstår.
Den personlige erfaring hos mange par, der har opgivet at jage spøgelset, bekræfter, at når man først accepterer, at et lykkeligt forhold ikke er fraværet af problemer, men evnen til at løse dem sammen, så bliver verden lysere. Man begynder ikke at sætte pris på storslåede gestus, men på det daglige “jeg ser dig” og “jeg er sammen med dig”, selv når tingene ikke er perfekte.
Du er nødt til at indse, at det perfekte er en blindgyde. Der er ingen vej, der fører til det, fordi det kun eksisterer i vores hoved. Der er kun en vej til en rigtig person med alle sine vanskeligheder og lyse sider. Og at gå ad den og holde hinanden i hånden er meget mere værdifuldt end at stå ensomt og vente på mytisk perfektion.
Læs også
- Hvorfor kærlighed og dømmekraft ikke kan leve i samme hjerte: hvordan kritik gør en partner til en anklager
- Hvorfor være tavse sammen: hvordan tavshed bliver den mest ærlige dialog i et parforhold
